Om

Nordlyd er en nordisk netværksgruppe bestående af fem parter, der alle arbejder med børn, unge, kunst og kultur. Målet er at skabe en platform, hvor nordiske børn og unge får kvalificeret hjælp fra kunstnere og undervisere til at udtrykke sig gennem litteratur, lyd og levende billeder, på tværs af de nordiske grænser. Vi vil skabe rammer for at nordiske børn og unge kan være medskabere af sanselige, æstetiske oplevelser af det nordiske og de nordiske sprog.

Et væsentligt omdrejningspunkt i netværket er mødet og de varige relationer frem for flygtige og enkeltstående projekter. Møder og relationer skabes mellem parterne i netværket, mellem undervisere og kunstnere, mellem børn og unge. På tværs af kunstformer og grænser.